Thybo sigtet for ulovlig omgang med hittegods

En 45-årig lokal mand blev fredag aften sigtet for en række forseelser, da han i sin bil blev standset af politiet på Vegendalsvej i Thisted kl. 19.45.

Som det første blev han sigtet for at køre bil uden at have erhvervet sig et kørekort. Derudover blev han sigtet for at have stjålet de nummerplader, som sad på bilen og for ikke at have indregistreret samt forsikret køretøjet.

Slutteligt blev han sigtet for ulovlig omgang med hittegods, fordi han var i besiddelse af et kørekort tilhørende en kvinde, som havde meldt kørekortet bortkommet tilbage i 2018.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top