Thybo varetægtsfængslet: Forsøgte at tage pistol fra betjent

En 52-årig mand fra Thy blev egentlig anholdt, fordi han skulle afgive forklaring som vidne i Retten i Aalborg. Men i stedet for blot at afgive forklaring endte det med, at han selv blev varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver Thisted Dagblad.

På vej til Aalborg skulle manden af uvisse årsager over i en anden patruljebil i Brovst, og under bilskiftet opstod der tumult.

Ifølge anklager Torben Kauffmann har betjentente forklaret, at thyboen først skubbede til en betjent og derefter førsøgte at vriste hans tjenestepistol ud af hylsteret ved betjentens hofte. Den 52-årige var ifølge dagbladet utilfreds med at han skulle visiteres.

Den 52-årige mand nægter dog anklagerne om at han skulle have forsøgt at tage pistolen, men erkender at have skubbet til betjenten. Han kærede fængslingen på stedet.

Han risikerer to års fængsel hvis han kendes skyldig.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top