Julehyggen holder i disse dage sit indtog i Thisted By, og en nyskabelse er Thys Største Adventskrans, der hænger over Sandkassescenen på Store Torv.
Thys Største Adventskrans er resultatet af en evig søgen i Thisted Handels- & Industriforening (THI) efter, hvordan handelsoplevelsen hele tiden kan gøres endnu bedre.
En af disse ideer har været Thys Største Adventskrans.
– Det er vores Marketing & Eventmanager Camilla Svane, der har udviklet ideen, lavet en skitse, og har så rakt ud til vores altid velvillige lokale erhvervsliv i forbindelse med realiseringen af vores ide. Vi var så heldige, at Cimbria straks sagde ja til både at sponsorere og fremstille den flotte Adventskrans, fortæller Handelschef Pernille Damgaard.
Thys Største Adventskrans er bæredygtig, og er blandt andet lavet af gran fra de gamle juleguirlander.
Dermed er Thisted By klar til julehandlen, der byder på masser af julehygge, og ikke mindst Nordvestjyllands bredeste udvalg af specialbutikker til julegaver til enhver smag.
Fotos: Camilla Svane, Thisted By