Tican hæver afregningsprisen til landmændene

Tican vil give danske svinebønder højere priser per gris i de kommende år, oplyser Ticans topchef, Steen Sønnichsen, i et interview med Børsen.

Tican konkurrerer hårdt med Danish Crown, men også polske og tyske slagterier. I Tyskland får mand 20% eller to til tre kroner mere pr. kilo slagtesvin sammenlignet med Danmark.

– Jeg tror, at vi i perioder af 2025 vil kunne give priser, som er nede på 0,5 til 1 krone efter de tyske priser. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for, at vi kan gøre det hele året, men det tror jeg til gengæld, vi kan i 2026, siger Steen Sønnichsen til avisen.

Tican forventer at ansætte omkring 350 nye medarbejdere i løbet af det kommende år, og det kommer blandt andet til at gavne beskæftigelsen på slagteriet i Thisted. Konkurrenterne hos Danish Crown har mistet flere store leverandører, som i stedet har valgt at sende deres grise til Tican.

Kilde : Børsen
Fotos Tican/Tönnies

Forfatter
Top