Thisted FC, der i forvejen er ramt af flere længerevarende skader, risikerer at måtte vinke farvel til endnu en spiller. Ikke på grund af en skade, men på grund af en opholdstilladelse der er ved at udløbe.
Klubben har gennem noget tid forsøgt at finde et job til den 23-årige amerikaner Chase Andrew Boone, men altså indtil videre uden succes.
– Vi vil meget gerne beholde Chase i vores spillertrup, fordi vi allerede efter 5 spillerunder har 3 spillere ude med længevarende skader på op til mindst 6 mdr, skriver administrerende direktør Karl Kristian Guldhammer i et brev til klubbens sponsorer, erhvervsnetværk og ationærer.
Karl Kristian Guldhammer beskriver Chase Andrew Boone som en typisk amerikaner der er flink, rar, omgængelig, social og hårdt arbejdende med stor energi.
– Han har kørekort til personbil. Han taler engelsk og spank samt nemme danske ord, fortæller Karl kristian Guldhammer og fortsætter:
– Vi søger et job til Chase på 20-25 timer pr. uge og gerne i en virksomhed med salg og marketing til engelsk- og/eller spansktalende lande. Vi håber der er en lokal virksomhed der vil hjælpe med job og alt arbejde har interesse, slutter Karl Kristian Guldhammer efter at have tilføjet at Thisted FC ansøger om opholds- og arbejdstilladelse.
Uddannelse:
Fra 2014 til 2018: University of Redlands, Californien, USA, hvor han har en Bachelor i Business Administration med salg og marketing. Ved siden af studie har han arbejdet i det amerikanske firma IHeart Media i 3 år.
Fra 2018 til 2019: Leeds Beckett University, Leeds, England, hvor han har en Master i Business Administration med salg og marketing.
Foto: Thisted FC