Tidligere elev: Dømt forstander har krænket før


I sidste uge blev en 61-årig tidligere forstander for Blidstrup Efterskole på Mors idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, efter at være blevet kendt skyldig i en række forhold vedrørende både vold og blufærdighedskrænkelser begået mod flere tidligere og nuværende drenge-elever på efterskolen.

Men det er ikke første gang, at den tidligere efterskoleforstander har krænket efterskoleelever. Det skriver Nordjyske.

I dagens avis står den 47-årige Christian Osmer Bentsen frem og fortæller, hvordan forstanderen – der dengang var lærer- tilbage i skoleåret 1986/1987 også krænkede ham på Rebild Efterskole.

Krænkelserne bestod bla. i lyskemassage og berøring af Christian Osmer Bentsen’s penis, mens hans lå syg på værelset.

Han har, trods det faktum at der er gået mere end tre årtier, valgt at stå frem i Nordjyske for at at sætte en stopper for det han beskriver som “syge tendenser” hos forstanderen.

– Hvem ved, hvor mange efterskoleelever, der har haft lignende oplevelser med ham i alle de år?

Nordjyske har talt med flere tidligere elever der gik på Rebild Efterskole i slutningen af 80’erne.. Flere af dem fortæller om en grænseoverskridende opførsel fra fortsanderens side.

Den dømte forstander har ikke ønsket at kommentere på avisens artikler.

LÆS OGSÅ:

Tidligere efterskoleforstander idømt betinget dom

 

 

Forfatter

Related posts

Top