Tidligere muslingedirektør har fået nyt job

Efter 16 år på posten forlod Søren Tjørnelund Mattesen tilbage i februar stillingen som administrerende direktør for Mors-virksomheden Vilsund Blue med øjeblikkelig virkning.

Men nu fortæller han i et opslag på det erhvervsrettede sociale medie LinkedIn, at han har fundet et nyt job.

– Jeg er glad og stolt over at kunne fortælle, at jeg fra 1. august starter hos Sashimi Royal/Maximus som administrende direktør, skriver han.

– Glæder mig til at være med til at producere og markedsføre bæredygtige fisk til det europæiske marked, fortsætter han.

Sashimi Royal/Maximus holder til i Hanstholm og opdrætter Yellowtail Kingfish, der er en eftertragtet spise på verdens sushirestauranter.

Arkivfoto: Vilsund Blue

Forfatter

Related posts

Top