Tidligere sygehus og asylcenter sat til salg

Det gamle sygehus i Vestervig, som senest har været brugt som asylcenter for uledsagede børn er sat til salg.

Det oplyser Freja Ejendomme som har fået til opgave at sælge i alt 22 statsejede ejendomme over hele landet.

Det gamle sygehus blev oprindeligt bygget i 1856 og med senere tilbygninger fra bl.a. 1956 og 1969. Ejendommen er beliggende på et stort grundareal på næsten 16.700 kvadratmeter der pt. er udlagt til parkeringsområde og aktivitetsområde med boldbane, bålhytte og legeplads.

Ejendommen har senest været anvendt som asylcenter og fremstår i dag med værelser, hvoraf hovedparten har haft fire beboere.

Freja Ejendomme sælger ejendommen gennem Jeppe Leth, erhvervsmægler i EDC Poul Erik Bech i Aalborg, som siger: – Denne centrale ejendom har mange muligheder, men det er nærliggende at forestille sig, at en fremtidig køber kunne bruge den til eks. friskole, plejehjem, institution eller lignende

Prisen for hele herligheden er; 1.000.000 kroner.

Du kan se salgsopstillingen og billeder af ejendommmen HER.

Foto: Esoft A/S

Forfatter
Top