Til efteråret plantes en ny skov med hjælp fra stor popstjerne

Under valgkampen til kommunalvalget i efteråret 2017 lancerede Alternativet en plan om, at etablere en bynær skov i Struer Kommune. Projektet skulle finansieres ved en indsamling blandt borgerne med 50.000 kroner som målsætning.

Det kom sangeren Lukas Forchhammer, der forsanger i bandet Lukas Graham, for øre, og han valgte at donere de 50.000 kroner. Derudover blev der indsamlet yderligere 10.000 kroner via bl.a. frivillige bidrag.

Lukas Graham. Pressefoto

I fredags blev popstjernens donation formelt overdraget til foreningen Struer Folkeskov, der til oktober er klar til at plante løvtræer på et godt otte hektar stort område ved Kvistrup Møllebæk. Det skriver Dagbladet Struer.

Struer Folkeskov har også fået yderligere tilsagn om 50.000 kroner fra Friluftsrådet og 10.000 små træer fra organisationen Green Trees Network Organisation.

Forfatter

Related posts

Top