Tilfredsstillende Kulturmøde trods corona-restriktioner

På trods af restriktioner og forsamlingsforbud samledes mere end 15.000 tilskuere fra hele landet sig om kulturdebatter, kunstnersamtaler og meget mere på årets digitale Kulturmøde, der blev afviklet torsdag til lørdag i sidste uge.

– På trods af at vi er i en tid, hvor kulturen har store udfordringer, viser Kulturmødet endnu engang, hvilken værdi kunst og kultur har for vores samfund. Selvom vi måtte transformere arrangementet og mødes digitalt, har flere end 15.000 kunst- og kulturdedikerede publikummer alligevel taget del i 80 live-debatter og kunstnersamtaler, og det glæder mig at mærke den enorme opbakning, udtaler direktør Trine Bang og fortsætter:

– I år har vi formået at kaste lys over kulturlivets aktuelle udfordringer, og vi er lykkedes med at sætte kunst og kultur på dagsordenen i andre brancher som sundhed, erhverv og byudvikling. Præcis den samtale på tværs af brancher er afgørende for, at vi kan gøre kulturdebatten relevant for hele Danmark.

– Vi lever i en tid, hvor eksperimenter er nødvendige for gentænkning af oplevelser og formater. Der er ingen tvivl om, at det digitale kulturmøde giver os nye muligheder for at udvikle kulturmødet i fremtiden. Det glæder jeg mig til.

2020-udgaven var 8. gang at Kulturmødet blev afholdt. Sidste år deltog 30.000 i Kulturmødet på Mors.

Tak for et godt digitalt Kulturmøde

Tak for tre dages digitalt Kulturmøde. Mere end 15.000 så med, lyttede til podcasts og deltog i debatten.Husk, at du kan se eller gense hele programmet på www.kulturmodet.dk.

Slået op af Kulturmødet i Lørdag den 22. august 2020

Arkivfoto: Per Bille

Forfatter

Related posts

Top