Af Jens Tilma, Kandidat for De Konservative til KV 2205.

Thy-modellen har fejlet, og indtil den er gentænkt – en udtryk flittigt brug af Thisted Kommune – må vi stole på den medborgerlige solidaritet, når såkaldte udviklere udnytter lokalsamfundenes grundlæggende tillid. 

Det er et stærkt signal, at Thy skal stemme om energiprojekter, som Limfjord Update for nylig har beskrevet. Desværre har det vist sig at holde sig til symbolikken. Allerede har flere borgere, som er potentielle tabere til vejrafhængige energianlægs naboskab, fortalt om manglende inddragelse i afstemningerne via eBoks. Afstemningerne er ellers varetaget af Thisted Kommune som offentlig institution, der har valgt entydig side til industribagmændenes fordel. Det så vi allerede med propagandaen for milliongevinster til lokalsamfund som led i den slidte floskel “grøn omstilling”. Her melder kommunen officielt kulør med Plan- og Miljøchef Kim Daniel Larsen i front. Ironisk nok fortæller materialet først om fremmest om værditab, salgsoption og kompensation – altså en direkte følge af betydelige ulemper ved den grønne kolonisering. 

Thy-modellen kunne have virket, og intentionen har uden tvivl været helt rigtig. At den alligevel fejler, kan kun bunde i kommunalforvaltningens udførelse af den. Med rette kunne den i stedet hedde Thisted-Kommune-modellen, for den følger forvaltningens benhårde linje for afvikling af landdistrikter og industri over mennesker og natur. 

Skulle modellen sikre borgerinddragelse og -interesse, skulle oplysningsgrundlaget for de forskellige projekter balanceres troværdigt mellem opstillere og naboer, mellem fordele og ulemper, mellem gevinst og omkostning. I stedet må de nærmeste lokale se sig forbigået ved informationsmøder, og taletiden gives ikke til modstandere eller skeptikere. Og fremgangsmåden understøttes af officiel formidling fra Thisted Kommune. 

Tilliden til Thy-modellen er derfor væk. Tilliden til kommunalforvaltningen er derfor væk. Selvfølgelig kan og skal den genskabes. Selvfølgelig kræver det et opgør med den nuværende forvaltning af Thy-modellen, og den må indskærpes af de folkevalgte kommunalpolitikere, så den med al tydelighed er troværdig og inddrager alle aspekter af energianlæg – også omkostninger menneskeligt, naturmæssigt og heldbredsmæssigt. Der er lang vej endnu. 

Imens vokser afstanden mellem naboer. Ikke kun fordi nogle må gå fra hus og hjem pga ekspropriationer eller uoverkommelige gener. Afstanden vokser, når samhørighed og solidaritet på landet udfordres ved afstemninger om naboernes fremtid og livsgrundlag med udsigt til egen vinding. Når lovninger om “grønne millioner” i nærliggende bysamfund truer med afvikling af vejrenergiens naboer. 

Kriterie E i Thy-modellen kræver “bred opbakning i lokalsamfund før planlægning igangsættes”. Det har vist sig svært, og allerede fra starten har forvaltningen med kommunalbestyrelsens godkendelse forkastet kriteriet og godkendt den videre planlægning med vejrafhængige energianlæg, selvom opbakningen ikke er dokumenteret. På bagkant søges nu opbakning med de beskrevne, tvivlsomme afstemninger. 

Det klares dog nemt at omgå de nære naboer. Udgangspunktet er nemlig afklaring i lokale energiforeninger eller lignende, alternativt med anonyme afstemninger på sogne- eller postnummerniveau. I sidste tilfælde med gælder det for vindturbiner “minimum det tredobbelte af den eksisterende VE-bonusordning for vindmøller, jf. VE-lovens § 13 for vindmøller (møllehøjde i meter x 8 x 3)”. En moderne landbaseret vindturbine er f.eks. 180 m høj svarende til inddragelse af borgere i mindst 4.320 m. Jo længere fra selve anlægget og dets umiddelbare ulemper, jo flere mennesker og lovning af midler og derved sikker opbakning. 

Tabet er jo “bare” mennesker. Men uanset hvor gyldne bordebænkesæt og petanque-baner den nærmeste by får, mister de en bid af lokalsamfundet og solidariteten ved at sælge de nærmeste naboer til højestbydende. Dét er et meget stort tab. 

Derfor er det en spændende tid med vigtige muligheder for at vise solidaritet og naboskab via anonyme afstemninger i eBoks og anonyme afstemninger i stemmeboksen til kommunalvalget til november. Indtil da er der et åbenlyst behov for at gentænke Thy-modellen eller i hvert fald dens anvendelse af kommunalforvaltning ude af trit med politiske beslutninger, som de forhåbentlig var tiltænkt. 

Der er behov for at genskabe tilliden til kommunalforvaltningen, der har lidt for mange knæk, og som netop nu skaber splid i lokalsamfundene med forvredne formidlinger og skæve stemmemuligheder. Der er behov for, at vores stærke Thy ikke skal lægge navn til mere fejlslagen forvaltning fra Thisted Kommunes side. I modsætning til udrulningen af mere vejrafhængig energi på befolkningens bekostning med kommunesponsoreret propaganda, skal vi gribe den gyldne chance for at skabe tillid til forvaltningen og dens udførelse af de politiske beslutninger – konkret ved at vægte folk over forvaltning og tage ansvar for en gennemgribende gentænkning af forvaltningen. Thy-modellens fallit er en oplagt anledning til dette.