Med nattens aftale om en yderligere og mere omfattende genåbning af landet end tidligere planlagt, er der udsigt til at der igen kan komme tilskuere på stadion når der spilles fodbold.
Fra på onsdag bliver det nemlig tilladt at lukke tilskuere ind på lægterne til kampe i både Superligaen, Kvindeligaen, 1. og 2. division samt ved A-landskampe.
Dog skal tilskuerne deles op i sektioner med mak 500 personer i hver. Desuden skal tilskuerne kunne fremvise et gyldigt coronapas.
Dermed kan FC Thy-Thisted Q, der spiller i Kvindeligaen, få opbakning fra tilskuerne når Fortuna Hjørring gæster Sparekassen Thy Arena på onsdag – altså på dagen, hvor næste fase af genåbningen træder i kraft.
Thisted FC’s 2. divisionshold spiller næste hjemmkamp på mandag, og når altså ikke at lukke tilskuere ind til den kamp. Næste gang der bliver spillet divisionsfodbold i Thisted bliver mod Frem den 2. maj.
LÆS OGSÅ:
Arkivfoto: Helena Nørgaard Fuglsang