Tina Juul Kjellberg slipper formentlig for fængsel

Regionsrådsmedlem Tina Juul Kjellberg, der tidligere tidligere på ugen erkendte at have svindlet for over 700.000 kroner, og samme dag blev meldt til politiet, undgår formentlig en fængselsstraf. Det skriver Nordjyske.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor i strafferet ved Syddansk Universitet.

Han nævner bl.a., at der er tale mulighed for formildende omstændigheder fordi hun , efter hun blev trængt op i et hjørne, selv erkendte at have svindlet med skatteydernes penge. Men det kan også gå den anden vej. Der er nemlig tale om en alvorlig form for bedrageri når man bestrider et offentligt betroet hverv:

– Nu skal politiet efterforske sagen, før vi ved, hvor meget vedkommende præcist bliver tiltalt for, og hvor meget der kan bevises. Så det er svært at udtale sig skråsikkert om en straf, men jeg vurderer, at det kan ende med en betinget straf med vilkår som samfundstjeneste, siger han til Nordjyske.

Han henviser i samme ombæring til en sag fra 2007. Her blev en mand idømt et års betinget fængsel mod at udføre samfundstjeneste. Han blev dømt for bedrageri af særlig grov karakter for 824.000 kroner over for sin arbejdsgiver, ved at have afleveret 13 fiktive fakturer, skriver Nordjyske.

Tina Juul Kjellberg trak sig i forbindelse med bedragerisagen fra sine poster i Regionsrådet, og har også meldt sig ud af Socialdemokratiet.

Foto: Socialdemokratiet

Forfatter

Related posts

Top