Tingstrup Skole får penge til gigantskak

De 500 elever på Tingstrup Skole kan se frem til at udfordre hinanden med konger, springere og løbere – og det i den helt store størrelse.

Takket være en bevilling på 4.399 kr. fra Mejeriernes Skolemælkslegat kan skolen nemlig købe et skakspil i gigantstørrelse til sit bibliotek.

– Tingstrup Skole satser på trivsel, koncentration, fordybelse og samarbejde; temaer som skak styrker. Derfor har vi længe ønsket os et større flytbart skaksæt. Som skakskole har vi mange skakspillende elever, og med en placering i skolebiblioteket vil gigantskak være med til at knytte bånd mellem elever på tværs af klasser og årgange, skriver lærer Agnethe Madsbøll i sin ansøgning til Mejeriernes Skolemælkslegat.

 

Forfatter

Related posts

Top