Vindernumrene i årets Mors-Thy Lotteri, der støtter ungdomsarbejdet i HF Mors og Thisted IK, blev i slutningen af maj trukket blandt de tusindvis af lodsedler, der traditionen tro plejer at blive solgt.
Hovedpræmien er en bil model VW Up. Men indtil videre har vinderen endnu ikke meldt sig på banen. Præmien har en samlet værdi, inkl. forsikring, på 151.990 kroner og er vundet på lodseddel-nummer 1919.
Alle vinderne, inkl. vinderen af bilen, har frem til den 10. juni til at henvende sig. Erstatningsnumre trækkes og offentliggøres den 16. juni. Alle ikke-afhentede præmier vil efter den dato tilfalde HF Mors og Thisted IK.