To dage i de blå blinks tegn

1-1-7, det er lyv. 1-1-2, den er go’.

Tirsdag var eleverne i 1. klasse i Thy og på Mors samlet til en fælles 112-dag hos Nordjyllands Beredskab. Dagen, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, afholdes sædvanligvis for elever i 0. klasse, men på grund af sidste skoleårs coronanedlukning var det ikke muligt at gennemføre dagen.

Det er det heldigvis i år, og i dag er det så eleverne i 0. klasse, der får lejlighed til at komme helt tæt på de blå blink.

I løbet af dagen vil eleverne blive mindet om hvornår man kalder på hjælp, hvordan man kalder på hjælp og hvad vagtcentralen skal vide om den pågældende ulykke.

– Børn er de bedste ambassadører og da de gik fra os (tirsdag, red.), var de helt klar på at fortælle mor og far, hvordan man kalder på hjælp, skriver Nordjyllands Beredskab på Facebook.

112-dagen er et samarbejde mellem Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Midt- og Vestjyllands Politi, Falck, Morsø Kommune og Thisted Kommune.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Forfatter

Related posts

Top