To ministre gæster Mors på mandag

To ministre besøger i næste uge Mors på mandag.

– Den første gæst som kommer til øen er Simon Kollerup (Erhvervsminister, red), som deltager i et dialog- kaffe møde i vores valgcafe i Vestergade, i tidsrummet 14.00 – 14.30, fortæller John Christiansen fra Socialdemokratiet på Mors i en mail til redaktionen.

Her vil Simon Kollerup sammen med Tage Odgaard Nielsen, formand for Morsø Erhvervsråd og Michael Hansen, formand for Handelstandsforeningen og med den lokale borgmesterkandidat Tore Müller (S) som ordstyrer diskutere, hvilke lokale udfordringer der er forhold til sikre erhvervslivet arbejdskraft og dermed sikring af det fortsatte handelsliv.

Simon Kollerup. Foto: Keld Navntoft

– Endvidere vil vi gerne høre hvilke planer der ligger på ministerens skrivebord, som kan imødekomme udfordringer som vores, lyder det fra John Christiansen.

Alle er velkomne til at overvære debatten. Efterfølgende går Simon Kollerup kortvarigt på gaden for at tale med lokale vælgere.

Senere samme eftermiddag mødes Tore Müller med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på Højskolen Mors, hvor der er arrangeret et kaffemøde med skolens forstander Nikolai Seidelin. Her er blandt andet dannelse og trivsel blandt unge på programmet.

Borgmesterkandidat Tore Müller (S) glæder sig til besøg af to ministre i næste uge. Foto: Lars Horn, Baghuset

– Desuden skal der tales om en mulig brobygning mellem ungdomsuddannelserne og højskolerne, fortæller John Christiansen.

Tore Müller, oplyses det, glæder sig til at bruge de to ministres besøg til at sætte fokus på udfordringer og ideer til fremtiden, som har betydning lokalt.

Foto: Steen Brogaard

Forfatter

Related posts

Top