To unge sigtet: Fyrværkeri antændte juleudsmykning

To drenge på 15 og 16 år er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Fredag aften kl. 20.20 besluttede de sig for at fyre noget fyrværkeri af i Toldbodgade i Nykøbing. Det resulterede i, at der gik ild i nogle halmballer, som er opstillet som en del af noget juleudmsykning.

Heldigvis skete der kun minimal skade, men:

– Vi har haft dem inde til en snak på politistationen sammen med deres forældre, siger politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 15-årige, som er fra Mors, og den 16-årige, som er fra Thy, er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Selvom man allerede nu kan købe nytårskrudt, er det først tilladt at fyre det af fra den 27. december frem til og med 1. januar.

Foto: Falck Morsø

Forfatter

Related posts

Top