Tømrermester engagerede indskolingsbørn til kunstprojekt

I går var der fernisering på værkstedet hos Morsø Tømrer- og snedkerforretning, som afslutning på et fint samarbejdsprojekt om vinduer og døre i bybilledet.

Der var fint besøg af en flok indskolingsbørn fra M. C. Holms Skole, der skulle være med til afsløringen af det endelige billedkunstprojekt, de havde fordybet sig i.

Undervejs i projektet fik eleverne tilegnet sig lidt viden om, hvad det vil sige at arbejde som tømrer – herunder udskiftning af fx døre og vinduer.

Børnene fik under ferniseringen også en rundvisning på værkstedet. Privatfoto

Projektet og ideen til samarbejdet opstod mellem Tømrermester Max Bransholm Mikkelsen og billedkunstlærer Jette Vingaard Martinussen i samtalen om, hvor vigtigt det er, at selv små elever kommer rundt og ser de muligheder, der er for at tage en erhvervsuddannelse.

– Vi mangler dygtige erhvervsuddannede folk i hele byggebranchen, så vi er nødt til at så frø meget tidligt, fortæller Max Bransholm Mikkelsen. Derudover handlede projektet også om at have det sjovt:

– Og så får vi jo udsmykket vores kontormiljø med flotte farverige malerier, som vi bliver glade af at se på, tilføjer han.

 

Forfatter

Related posts

Top