Tog ikke telefonen da landstræneren ringede

Hvis smilet er lidt større hos Mors-Thy Håndbold’s Mads Hoxer Hangaard i disse dage, er der ikke noget at sige til det.

Den talentfulde 20-årige højre back blev forleden udtaget til landsholdets kommende to kvalifikationskampe mod henholdsvis Schweiz og Finland i slutningen af april og starten af maj. Men da landstræner Nicolaj Jacobsen ringede besvarede Mads Hoxer Hangaard ikke opkaldet – han ville først lige tjekke, hvem nummeret tilhørte. Det skriver Mors-Thy Håndbold på sin hjemmeside.

-Det var fedt, men faktisk en smule chokerende for selvom jeg har håbet på det, så havde jeg overhovedet ikke regnet med, at det skulle ske lige nu, fortæller Mads Hoxer Hangaard efterfølgende om opkaldet fra landstræneren.

Mads Hoxer Hangaard slutter sig til A-landsholdet til samling i Aarhus den 26. april. Udsigten til landsholdsdebuten er svær at sætte ord på:

– Det er lidt svært at beskrive, hvordan jeg har det, for det er jo ligesom det største, man kan komme til som håndboldspiller. Og så sker det bare for én. Lige pludselig en lørdag eftermiddag efter en kamp i Fredericia – det er ret specielt. Det bliver spændende, og jeg glæder mig helt vildt til det, lyder det fra debutanten der tilføjer, at landstræneren telefonnummer nu er blevet kodet ind – bare for en sikkerheds skyld hvis – eller når – han ringer igen.

Kampprogram for Danmarks kampe:
Onsdag den 28. april
Kl. 18.30 Schweiz – Danmark, Zürich (vises på TV 2 Sport)

Søndag den 2. maj
Kl. 18.00 Danmark – Finland, Ceres Arena (vises på TV 2)

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top