Der blev ikke taget nogen chancer, da en familie tirsdag eftermiddag fandt en mortergranat fra 2. Verdenskrig ved Bulbjerg.
Politiet blev alarmeret som kontaktede Ammunitionsrydningstjenesten fra Skive. For at være på den sikre side blev også brandvæsenet i Frøstrup kaldt til stedet i det tilfælde at der skulle opstå brand i forbindelse med den kontrollerede sprængning.
Der blev heldigvis ikke brug for brandvæsenets sprøjte, og sprængningen foregik uden problemer.
Familien, der fandt granaten i strandkanten, valgte i første omgang at tage den med sig, hvilken under ingen omstændigheder tilrådes – tværtimod. Familien kom da heldigvis også til fornuft, og kontaktede Politiet.
Foto: Forsvaret