Tophastighed på 3 km/t: Vindmølletransport spærrer vejene

Med en tophastighed på godt 3 km/t bevæger en helt særlig vindmølletransport sig idag ud på en 22 kilometer lang rejse fra Hanstholm Havn til testcenteret i Østerild.

Transporten, der består af to sektioner: en 275 tons tung og 28 meter høj bundsektion til et vindmølletårn – og som i øvrigt skal transporteres stående – og en nacelle med en kampvægt på 400 tons.

Vejene vil være spærret for alt øvrig trafik mens transporten står på. Både politi og hjemmeværnet er med hele vejen for at sikre, at vindmølletransporten kommer sikkert frem.

Turen ventes at tage små 10 timer – fra kl. 8.30 til kl. 18.00.

Fakta om mølletransporten
Dato: Mandag den 25. november 2019
Tidspunkt: Mellem klokken 08.30 og 18.00.

Vejen fra Hanstholm Havn til rundkørslen i Ræhr forventes at være lukket i tidsrummet 8.30-13.00. Vejene fra rundkørslen i Ræhr til Testcentret i Østerild forventes at være lukket i tidsrummet 11.00-18.00. Dog åbnes alle veje så snart transporten har passeret. Se tidsplan længere nede.

Fakta om møllen
Møllen er 28 meter høj og omkring 8 meter bred

Sikkerhed
Blokvognen er bygget til varierende terræn og har både vindmåleudstyr og stabiliseringsudstyr. Der er desuden sikkerhedsregler i forhold til vindmodstand, og transporten indstilles, hvis vejret er dårligt.

Trafik
Hjemmeværnet dirigerer trafikken og underretter beboerne i husene på ruten i god tid, før transporten passerer. Politi og følgebiler er desuden med hele vejen langs ruten.

Rute med tidspunkter
Kl. 08.30: Afgang fra Hanstholm Havn mandag den 25. november.
Kl. 10.00: Forventet passage ved rundkørslen ved Chr. Hansens Vej.
Mellem kl. 11.00 og 13.00: Forventet passage ved rundkørslen ved Ræhr.
Kl. 17.30: Forventet passage af krydset ved Rute 29/Gl. Aalborgvej
Kl. 18.00: Forventet ankomst ved Testcentervej.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top