Det var en 60-årig kvinde der mandag eftermiddag blev dræbt i en alvorlig trafikulykke på Oddesundvej i Thy.
Kvinden, som er fra lokalområdet, kom af ukendte årsager i sin personbil over i den modsatte kørebane, hvor hun kørte frontalt sammen med en lastbil ført at af en 52-årig mand fra Thisted Kommune. Lastbilchaufføren kom ikke til skade.
Kvinden blev af en læge erklæret død på stedet.
Hovedvejen var spærret i flere timer i forbindelse med ulykken.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu undersøges nærmere.
Foto: Falck