Trafikdræbte mænd var 23 og 69 år

Politiet har nu frigivet alderen på de to mænd, der igår mistede livet i et frontalt sammenstød mellem to personbiler.

Den ene var en 23-årig mand fra Snedsted som blev dræbt på stedet. Den anden var en 69-årig mand fra Frøstrup, som i første omgang blev genoplivet. Han døde dog senere af sine kvæstelser. Med i bilen var også hans 58-årige hustru som slap fra uheldet uden alvorlige skader.

Uheldet skete på Aalborgvej syd for Østerild onsdag eftermiddag kort før kl. 16.30. Vejen var som følge af uheldet spærret i tre timer.

Årsagen til ulykken er ved at blive undersøgt nærmere af en bilinspektør.

LÆS OGSÅ:

Dødsulykke i Thy: To personer dræbt i frontalt sammenstød

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top