En 49-årig hjemmehjælper var tirsdag formiddag skyld i det trafikuheld der skete i krydset Kystvejen og Vorupørvej i Vorupør.
Hjemmehjælperen overholdt ikke sin ubetingede vigepligt hvilket resulterede i, at hun stødte sammen med en personbil som blev ført af en 56-årig mand fra Mors.
Kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen, men der er ikke noget der tyder på at hun skulle være kommet alvorligt til skade. Den 56-årige mand slap med skrækken. Derudover skete der materiel skade på begge biler.