Trafikulykke i Thy: Høj hastighed og ingen sele

For høj hastighed kombineret med manglende brug af sikkerhedssele var med til at gøre ondt værre, da der ved halv et-tiden natten til lørdag skete en trafikulykke på Thistedvej tæt på Ræhr syd for Hanstholm.

Her kom en 30-årig lokal mand kørende, da han pludselig kom ud i rabatten. Det betød, at bilen trillede rundt. Det skriver TV Midtvest.

Da ambulance og politi kom frem til ulykkesstedet blev manden fundet i bevidstløs tilstand. Han blev kørt til sygehuset i Aalborg, hvor han stadig var bevidstløs ved ankomsten.

Mandens tilstand er i skrivende stund ukendt.

 

Forfatter

Related posts

Top