Tre haller overtændte da beredskabet kom frem

Brandfolk fra flere stationer har natten igennem kæmpet med at få slukket en stor brand hos virksomheden CSK Stålindustri uden for Thisted.

Branden har været så voldsom, at brandvæsenet i Thisted har fået assistance fra stationerne i både Hanstholm, Hurup og Nykøbing. Desuden har stationerne i Brovst, Løgstør og Durup assisteret med tankvogne. Desuden har Beredskabstyrelsen Nordjylland også været på stedet.

– Det er en stor brand med rigtig mange stationer indsat. Det sker få gange, at der er brug for assistance fra så mange stationer, fortæller Diana Sørensen,  der er chefvagt hos Nordjyllands Beredskab, til TV Midtvest.

Alarmen indløb kl. 01.09, og da beredskabet kom frem var tre af virksomhedens haller overtændte.

Gasflasker eksploderede
Politiet har en teori om, at branden er opstået i forbindelse med, at der er i nat er blevet skiftet farve på noget maling. I den forbindelse har fortynderen slået gnister, og det er angiveligt det, der har startet den voldsomme brand.

En høj skorsten har været i fare for at styrte sammen, hvilket har været med til at besværliggøre slukningsarbejdet, fordi man ikke har kunne bevæge sig ind i hallerne for at bekæmpe ilden.

Desuden eksploderede nogle gasflasker i hallerne, som følge af den massive varme.

Ingen personer er kommet noget til i den voldsomme brand.

Se billeder fra branden i galleriet herunder. 

Fotos: Presse-foto.dk.

LÆS OGSÅ:

Årsag til voldsom brand fastslået

 

Forfatter

Related posts

Top