Morsø Afklaringscenter i Øster Jølby er blevet ramt af coronavirus.
Både lederen og to medarbejdere er blevet sendt hjem, efter at være blevet testet positiv for virussen.
Det bekræfter kommunikationskonsulent i Morsø Kommune, Rasmus Andreassen.
.
.
Rasmus Andreasen fortæller, at Morsø Kommune har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen og følger deres retningslinjer. Derfor er der blevet sendt en informationsmail til både personale og samarbejdspartnere samt til beboernes pårørende.
Indtil videre er der ikke mistanke om, at de nuværende 10 beboere er smittet:
.
.
Rasmus Andreasen understreger, at der nu er ekstra fokus på rengøring og at man i hele Morsø Kommune i øvrigt følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger til punkt og prikke.
Morsø Afklaringscenter er et midlertidigt plejetilbud til borgere, der har brug for kortvarig døgnpleje eller aflastning, når plejen vurderes ikke at kunne ydes tilstrækkelig i eget hjem.
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland