Tre piger fra Mors fanget i Føtex efter lukketid

Onsdag aften kort før kl. 22 fik politiet i Skive en melding om, at der gik flere personer rundt inde i byens Føtex-varehus efter lukketid.

– Vi sendte en patrulje derned, og der var så tre unge piger, som skyndte sig at hoppe ud af et vindue, da de så betjentene, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive, til Skive Folkeblad.

Der er tale om tre piger fra Nykøbing – en på 13 år og to på 16 år.

Piger har forklaret politiet, at de ikke havde været opmærksomme på, at forretningen lukkede, og at de derfor var blevet låst inde.

Politiet understreger, at der ikke er mistanke om, at pigerne havde til hensigt at stjæle noget fra varehuset.

Forfatter
Tags

Related posts

Top