Trods stigende udgifter: Feggesundfærgen fastfryser billetprisen

Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I en tid hvor priserne på både benzin, diesel og el stiger nyder Feggesundfærgen godt af stigende passagertal.

– Vi oplever en stigning i antallet af både personbiler og lastbiler. Det er glædeligt, og det skulle jo gerne være sådan, at flere får øjnene op for at det også er økonomisk fordelagtigt at tage færgen, fortæller Meiner Nørgaard, formand for I/S Mors-Thy Færgefart, der driver Feggesundfærgen.

Og selvom udgifterne til brændstof også stiger for Feggesundfærgen har man i bestyrelsen besluttet, at fastholde billetprisen i både indeværende og næste år. Samtidig er man i den indledende fase i forhold til at skifte til en mere miljørigtig drivkraft af færgen inden for en årrække.

Feggesundfærgen kan til efteråret fejre 10 års jubilæum. I løbet af de år har 1,3 millioner passagerer sejlet med færgen imellem Thy og Mors.

LÆS OGSÅ:

10-års jubilæum: 1,3 mio. passagerer har sejlet med Feggesundfærgen

 

Forfatter

Related posts

Top