Region Nordjylland er godt i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer, der betyder, at flere borgere nu kan blive testet, hvis de opfylder en række kriterier.
De personer, der nu kan blive testet, er bl.a. personer med lette symptomer, som bor sammen med familie-medlemmer i risikogruppen, det vil sige har en kronisk sygdom eller personer der er over 80 år.
Test for COVID-19 kan også være relevant for personer, som har svært ved at sikre gode rammer for selvisolation. Her er der tale om sårbare borgere med fx psykisk sygdom. Det er den praktiserende læge, der foretager den lægelige vurdering og henviser til test.
De nye retningslinjer slog allerede kraftigt igennem i løbet af dagen igår, hvor der var tryk på testteltene i både Aalborg, Hjørring og Thisted.
– Vi poder nu også borgere, der ikke er indlæggeskrævende. Men det er vigtigt at sige, at borgere ikke kan blive testet, hvis de blot synes, at det kunne være rart at vide, om de har Covid-19. Borgere skal ringe til os, hvis de er bekymrede og har symptomer på Covid-19, og så vurderer vi om podning er hensigtsmæssig og finder ud af, om der noget helbredsmæssigt vi kan hjælpe med, siger Annemette Alstrup, der er formand for PLO Nordjylland.
Symptomer på COVID-19 er: hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed.
LÆS OGSÅ: