Tuk Tuk påkørt af lastbil: – Det kunne have endt helt galt!

En 56-årig mand blev fredag formiddag kl. 11.32 påkørt af en lastbil, da han kom kørende i sin Tuk Tuk, som også kan betegnes som en kabinescooter, i Thy.

Den 56-årige, som er fra lokalområdet, kom kørende ad Stagstrup Skolevej i østlig retning. Da han krydsede Oddesundevej for at forsætte ind på Buen overså han en lastbil, som kom kørende ad Oddesundvej i sydlig retning.

Lasbilen påkørte i den forbindelse den 56-årige mand.

– Det kunne have end helt galt, men der sker ikke så meget med ham, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Lastbilchaufføren, som er en 57-årig mand fra Vildbjerg, slap med forskrækkelsen. Den 56-årig Tuk Tuk-fører er blevet sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Pressefoto: Aalborg Universitetshospital

Forfatter

Related posts

Top