VisitMors og Morsø Turistbureau deltager igen i år Skandinaviens største feriemesse, Ferie For Alle i Herning, denne fredag, lørdag og søndag.
På standen i år er der udover Birgitte Jensen og Bente Kristensen fra Morsø Turistbureau også mulighed for at møde Anne Mette Balle fra Morsø Golfklub om fredagen, Erling Christensen repræsenterer Museum Mors på standen lørdag og søndag er der mulighed for en snak med Hans Larsen fra Morsø Traktormuseum. Endelig er der mulighed for at møde repræsentanter fra Foreningen Skaldyrsfestivalen dagligt mellem kl. 11.00 og 13.00.
På standen vil der være mulighed for at vinde billetter til forskellige attraktioner på Mors og for at købe billige golfture, besøg i Jesperhus og meget emre.
På standen uddeles der også de kendte og populære brochurer som Guide Mors 2019, Sommerhuskataloget for Mors, Salling og Thy, På cykel i Limfjordslandet, Snapserutens brochure og mange flere.
– Vi håber, at rigtig mange kigger forbi vores stand, vi har masser af ferieoplevelser og tilbud til alle. Vi glæder os, fortæller turistchef Bente Kristensen.