Masser af frisk luft, åben himmel og sjove oplevelser i det fri venter tusindvis af børn, unge og voksne over hele landet i denne uge.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets står bag den årlige event Naturens Uge, som løber af stablen fra i dag til og med på fredag.
Opbakning fra de lokale skoler og dagtilbud er stor. Således skal godt 1.000 børn og unge fra Mors samt næsten 2.300 fra Thy ud i det fri i denne uge.
Naturens Uge gik tidligere under navnet Naturens Dag – en årligt tilbagevendende begivenhed, der har været afholdt siden 2004.
I år har mærkedagen haft vokseværk og er blevet til Naturens Uge. Formålet er dog stadig det samme: At få danskerne mere ud i naturen og give dem inspiration til at komme ud hele året rundt.
I løbet af hele ugen bliver der desuden afholdt hundredvis af offentlige natur- og friluftsarrangementer i hele landet. Se alle arrangementerne HER.
Foto: Ditte Valente