Tyndslidte dæk på NT busser farlige i sjappet eller glat føre

Når man sætter sig ind i en bus fra Nordjyllands Trafikselskab, har man en forventning om, at den bus, man er i, også er sikker at køre i.

TV2 Nord kan nu afdække, at det ikke er tilfældet hos flere busser. Dækkene er nemlig så tyndslidte, at deres vejgreb i sjappet eller glat føre, må anses som værende i bedste fald “mangelfuldt”.

“Jeg står med et dæk her, som de fleste nok kan se, er slidt, hvilket det også er, men det er faktisk ikke ulovligt”, påpeger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark. Det er det dæk, der er i toppen af denne artikel.

Hos NT er man ikke vanvittigt glade for billederne.

“Lige umiddelbart så ser det her ikke kønt ud, konstaterer Erik Frederiksen, der er driftschef hos Nordjyllands Trafikselskab, og gør opmærksom på, at han ikke er ekspert i dæk, og fortsætter:

“Jeg synes, at når man følger eksperternes rådgivning på området, så er det svært at gøre andet, så selvfølgelig tager vi deres sikkerhed alvorligt netop ved at følge den rådgivning, der er på området“.

Dækbranchen Danmark hilser et nyt lovforslag fra regeringen velkomment. Det vil nemlig skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

Foto : TV2 Nord.

Forfatter
Top