Ubetalte bøder bliver nu trukket fra lønnen

Rigspolitiet har fået ca. 320 mio. kr. i kassen gennem det nye inddrivelsessystem, PSRM, siden de blev tilkoblet i 2020.

Det betyder, at hvis du har fået en bøde for at køre for stærkt, eller ikke fået betalt sagsomkostninger for en overstået retssag, så kan Gældsstyrelsen nu trække beløbet i din løn.

Lige nu bliver mere en 40.000 skyldnere trukket i deres løn for at afdrage på misligholdt politigæld.

– Rigspolitiet er en af de store offentlige kreditorer, og det er et vigtigt skridt, at vi nu har fået inddrivelsen af gæld til Rigspolitiet godt i gang i vores inddrivelsessystem,” siger skatteminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

I alt har danskerne næsten 13. mia. kr. misligholdt gæld til Rigspolitiet.

Foto: Niclas Jessen

Forfatter

Related posts

Top