UDSTRAKT HÅND : ordblinde lokale iværksættere får nu hjælp

Rigtig mange iværksættere har svært ved at læse, og der er mange som er ordblinde. Derfor har Morsø Erhvervsråd valgt at gå med som partner i det landsdækkende projekt som hedder ”Styrk Dine Styrker”.

Projektet handler om at give ordblinde en håndsrækning til at udnytte deres styrker gennem iværksætteri. Projektet tilbyder personer med læse- og skrivevanskeligheder et målrettet onlineiværksætterforløb, der passer til deres behov og måde at lære på.

Projektet i Nordjylland forløber fra 9. januar til 13. februar 2025, og sker i samarbejde med Thy Erhvervsforum, Danske Iværksættere og Ordblindeforeningen. Projektet følges af forskere fra Syddansk Universitet, og støttes af Tietgenfonden. 

Vi samles fysisk to gange

På Mors afholdes et lokalt Kick-Off, hvor vi samles fysisk hos Morsø Erhvervsråd i Holgersgade 1 den 21. januar kl. 16.00 – 18.00. Her kobler man sig op med storskærm på det fysiske Kick-Off i Aalborg, hvor forløbet skydes i gang med et inspirerende event, der sætter fokus på, hvordan man bruger alle styrkerne i at være ordblind. Afslutningen fejres hos Thy Erhvervsforum i Thisted.

Bliv klar til at starte eller udvikle din egen virksomhed

På dette forløb vil erfarne undervisere styrke dine kompetencer og ruste dig med værktøjer, der giver deltagerne et solidt fundament til at bygge din egen succesfulde iværksættervirksomhed.

Derfor skal du deltage…

  • Fleksibel online undervisning målrettet dig, der er ordblind eller har svært ved at læse
  • Få et netværk med andre ordblinde
  • Lær, hvordan du udnytter dine styrker bedst

Datoer og forløb

09. januar        17:00-18:00   Online infomøde  (online)

21. januar        16:00-18:00   Kick-Off hos Morsø Erhvervsråd – Fysisk møde hos Morsø Erhvervsråd

23. januar        18:00-20:30   Start din virksomhed (online)

28. januar        18:00-20:30   Udforsk din forretningsidé (online)

30. januar        18:00-20:30   Find din plads på markedet (online)

04. februar      18:00-20:30   AI som digital hjælper (online)

06. februar      18:00-20:30   Skab en bæredygtig forretning (online)

11. februar      18:00-20:30   Markedsfør din virksomhed (online)

13. februar      16:00-18:00   Afslutning i Thisted – Fysisk møde hos Thy Erhvervsforum i Thisted

Forløbet er målrettet ordblinde og folk med læsevanskeligheder, der drømmer om at starte egen virksomhed eller allerede er i gang med en virksomhed. Alle typer af virksomheder og drømme er velkomne.  Det er ikke et krav, at du har fået lavet en ordblindeattest for at være med.

Du kan tilmelde dig det gratis forløb her: Nordjylland – Styrk Dine Styrker.

Foto : Marvin Meyer, Unsplash

Forfatter
Top