Udvidelse af Rute 26: For meget eller for lidt?

Gennem de seneste uger har Vejdirektoratet givet borgerne i Thy og på Mors mulighed for at komme med synspunkter og forslag i forhold til udvidelsen af Rute 26.

Det er en miljøkonsekvensvurdering, Vejdirektoratet udfører, som de lokale har kunnet komme med idéer til.

Udvidelsen af Rute 26 vil medføre en opgradering af strækningen mellem Sallingsund og Hanstholm.

Men der er ikke bare jubel hos borgerne over udsigten til en kommende udvidelse, fremgår det af en offentligt tilgængelig oversigt på Vejdirektoratets hjemmeside.

For nogle synes den planlagte udvidelse at medføre for store konsekvenser for lokalområdet, mens den for andre er ganske uambitiøs.

Bekymringerne spænder bredt: Fra om der vil blive taget højde for bløde trafikanter, til at den planlagte udvidelse ingen effekt vil have for erhvervsudviklingen i Hanstholm Havn.

Adgangen for de lokale til en udvidet Rute 26 ønskes også indregnet i den kommende planlægning, så områdets beboere ikke skal ud på for lange omveje.

Idéerne som Vejdirektoratet derudover nu skal til at kigge på handler blandt andet om en brotunnel ved Øster Jølby, cykelsti samt motorvej på strækningen.

LÆS OGSÅ:

Når Rute 26 udvides risikerer mange at skulle ud på en omvej

 

Pressefoto: Vejdirektoratet

Forfatter

Related posts

Top