Kunstneren Anne Lyhne, der oprindeligt kommer fra Thy, men som nu er bosat i Bulgarien, udstiller portrætter af ukrainske flygtninge i Thisted Musikteater.
Anne Lyhne har portrætteret flygtninge, hun har mødt i Bulgarien, og hendes ønske er, at kunstværkerne skal minde os om, at ukrainerne er helt almindelige mennesker, der er tvunget på flugt.
Portrætterne, Anne Lyhne har skabt, er til salg og 50 % af indtægten går til Røde Kors via Thy for Ukraine.
I morgen inviterer Thy for Ukraine og Thisted Musikteater til fernisering på udstillingen klokken 16.