Ulla : måske Bryghuset skal gøre op med traditionerne

Der er ingen kvinder i Thisted Bryghus’ seks mand store bestyrelse, og det er måske tiden at gøre op med den skæve sammensætning de kommende år, skriver ligeher.nu.

Folketinget og erhvervslivets organisationer har siden 1. januar 2023, hvor en ny lovgivning på området, så dagens lys, opfordret alle virksomheder uanset størrelse, til at inkludere flere kvinder i både ledelseslagene samt bestyrelserne i danske selskaber.

De manglende kvinder i bestyrelsen for Bryghuset, har flere årsager:

“Det har sikkert noget med traditioner at gøre. At mænd historisk set har siddet på aktierne, og så er aktierne gået i arv fra far til søn. Men det kunne da godt være, at bryghuset skulle tænke på at gøre op med traditionerne og historien og arbejde for at få kvinder i bestyrelsen”, mener Borgmesterkandidat Ulla Vestergaard (A), der deltog i generalforsamlingen.

Der har, så vidt vides, aldrig været et kvindligt medlem af bestyrelsen for Thisted Bryghus.

Arkivfoto : Thisted Bryghus

Forfatter
Top