Ung vanvidsbilist kørte 111 km/t i byzone

En 21-årig mand fra Viborg er blevet sigtet for vanvidskørsel på Kai Lindbergs Gade i Hanstholm.

Fredag aften kort før klokken 20 blev viborggenserens hastighed målt til 111 km/t. Fordi den maksimalt tilladte hastighed på strækningen er 50 km/t blev bilen, som han kørte i beslaglagt poå stedet jf. loven om vanvidskørsel. Desuden havde manden ikke noget gyldigt kørekort.

En times tid senere blev yderligere en bil, som blev mål til at køre alt for stærkt, standset samme sted. I bilen sad en 28-årig mand fra Struer, som nu kan se frem til et klip i kørekortet for at have kørt 75 km/t. Desuden viste det sig, at han var påvirket af spiritus. En blodprøve skal derfor fastslå den eksakte promille. Heller ikke han kunne fremvise et gyldigt kørekort.

Bilen er ejet af en 24-årig mand fra Frederikshavn. Han er blevet sigtet for at overlade føringen af bilen til en person uden kørekort.

Politiet var også til stede på Kai Lindbergs Gade torsdag eftermiddag. Også her blev der skrevet flere sager.

LÆS OGSÅ:

21-årig vanvidsbilist fra Mors kørte over 200 km/t på nedslidte dæk

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top