Når i alt 49 ungdomsboliger skal opføres på Tranevej i Nykøbing, så bliver arbejdet ikke opdelt i fagenterpriser sådan som både Boligselskabet Nykøbing Mors og den politiske styregruppe ellers havde håbet på.
I stedet bliver det formentlig det landsdækkende Dansk Boligbyg A/S der får tildelt rollen som totalentreprenør. Det skriver Nordjyske.
Efter en endt licitation opdelt i fagenterpriser står det nemlig klart, at prisen for projektet kommer til at ligge omkring 30% højere end de 47 millioner kroner, som opbygningen af boligerne forventedes at koste.
En fagenterprise blev foreslået for at give lokale håndværkere mulighed for at byde ind. I følge Nordjyske kom de billigste tilbud udenøs fra.
Næsten halvdelen af de nye boliger, som ventes at stå klar i sensommeren næste år, skal lejes ud til Sports College Mors.
LÆS OGSÅ:
Illustration: Boligselskabet Nykøbing Mors