Ungdomsskolen:  ikke hørt i sag om besparelser

Bølgerne går højt i Thy efter, at LimfjordUpdate bragte historien om, at Børne- & Familieudvalget i Thisted Kommune vil spare 1.2 mio. kroner på Ungdomsskolen og lukke en lang række tilbud.

“Jeg finder der også besynderligt, at vi som bestyrelse ikke er blevet hørt, og heller ikke har været i dialog med kommunens børne- og familieudvalg, inden beslutningen blev truffet”, siger Steffen Kjær Thiesen, der sidder i Ungdomsskolen bestyrelse til TV MIDTVEST.

Blandt andet står skateklubben i Thisted til at lukke.

“Det er brandærgerligt, og ingen ved endnu hvad der kommer til at ske med hallen fremover. Og hvad med brugerne – de meget dedikerede unge, som bruger masser af timer i miljøet”, spørger Steffen Kjær Thiesen til TV-stationen.

Formanden for familieudvalget, Venstres Peter Larsen, forsøger at nedtone sagen.

– Vi kan konstatere, at de tilbud, vi har i dag, ikke bliver benyttet i særlig høj grad. Det gør, at vi har en forpligtigelse til at se ind i, om vi har det rigtige tilbud, sagde han til LimfjordUpdate.dk

En lang række forældre udtrykker på de sociale medier bekymring for, at “man taber de unge på gulvet”. Det afviser Peter Larsen (V) dog vil komme til at ske.

Forfatter
Top