Unge vil hellere være podere end ferieafløsere

Mange virksomheder, cafeer og restauranter har svært ved at få bemandingen til at slå til hen over sommeren.

Imens der tidligere har været rift om jobbet som ferieafløser, har behovet for podere under coronakrisen sendt mange unge ind i testcentrene frem for i de private virksomheder, som mange steder oplever akut mangel på ferieafløsere. Det skriver TV Midtvest.

– Vi har virkelig været udfordret i forhold til højsæsonen og mærker i høj grad, at de unge mennesker har travlt andre steder, lyder meldingen for eksempel fra Claus Arberg, der er direktør for Hvidbjerg Vinduet på Thyholm.

– Heldigvis har vi nogle dygtige medarbejdere, som har været friske til at tage en ekstra tørn, og så har vi løbende fået ansat nogen. Men vi har stadig mangler, slutter han.

Forfatter
Top