Morsø Kommune ønsker at sælge den gamle toldbygning på havnen i Nykøbing.
Men planerne om at sælge bygningen, der de sidste 42 år har huset det lokale turistbureau, har vakt utilfredshed hos morsingboerne.
Derfor bliver omkring 1500 protestunderskrifter afleveret på borgmesterkontoret i dag.
Kommunen har planer om at rykke turistkontoret tættere på gågaden, hvilket formanden for Mors Handel Michael Hansen tidligere har udtrykt begejstring for.
I alt har kommunen fået to bud på bygningen.
Sagen behandles på møder i først Teknik- og Miljøudvalget og siden i Økonomiudvalget hhv. 17. og 24. august
LÆS OGSÅ:
Foto: Morsø Kommune