Våd start på weekenden: Risiko for skybrud og tordenbyger

DMI har udsendt varsel om risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Varslet er for Lemvig Kommune gældende idag fra kl. 08 frem til middag, mens varslet for Morsø, Struer og Thisted Kommuner gælder helt frem til kl. 20 i fredag aften.

DMI skriver i forbindelse med at varlset, at man bør være opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Store mængder vand kan påvirke trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser.

– Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden, lyder det fra DMI.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top