Vækstplanen holder: BILA fordobler forretningen på 3 år

Danmark er verdens 6. mest automatiserede land, og det bidrager virksomheden BILA med hovedkontor på Mors i høj grad til.

Det fremgår af BILA-koncernens årsregnskab, som viser fremgang på alle fronter. BILA har nu stået bag mere end 2000 automatiseringsløsninger i Danmark, Europa og USA. Henover de seneste 5 år er bruttofortjenesten og investeringerne i virksomheden stort set tredoblet, mens medarbejderstaben er mere end fordoblet.

CEO Jan Bisgaard Sørensen. Foto : BILA

Ledelsen har klare ambitioner om at fortsætte den stejle vækstkurve med så stor en hast, at koncernomsætningen skal ramme 1 milliard kroner i 2021.

– Vi har lagt en treårig vækstplan, der baserer sig på 25 procent vækst i årlig omsætning, og det ser bestemt opnåeligt ud, når vi kaster et blik på ordrebøger og pipeline, fortæller direktør Jan Bisgaard

BILA rådgiver fremstillingsindustrien om produktionsoptimering og leverer automatiseringsløsninger, robotter og logistikudstyr.

Virksomheden har vundet en række prestigefyldte priser for sin vindermentalitet, sine engagerede medarbejdere og sin høje vækst. HR-manager Britta Munk Overgaard, direktør Jan Bisgaard Sørensen, forretningsudvikler Michael Hyldgaard og softwaretekniker Emil Larsen. Foto: EY

BILA beskæftiger over 360 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Danmark samt i Norge og Sverige.

Foto: BILA

Forfatter

Related posts

Top