Valg til Integrationsrådet: Vær med til at gøre en forskel

Thisted Kommunes Integrationsråd søger nye medlemmer til valgperioden 2022-2025.

Derfor inviteres alle interesserede til valgcafé på torsdag klokken 19.00 på rådhuset.

I Integrationsrådet ønsker man at bidrage til en integrationsindsats, der er effektiv, sammenhængende og som fremmer etnisk ligestilling, skriver Thisted Kommune på sin hjemmeside.

Dette gøres ved at forsøge at bygge bro mellem kulturer, at støtte udviklingen af en fælles kulturforståelse blandt mennesker fra forskellige lande og ved at være i dialog med kommunen om, hvorvidt integrationsindsatsen fungerer.

Programmet for aftenen

– Integrationsrådet byder velkommen og fortæller om rådets arbejde.

– Valg til Integrationsrådet. Interesserede fremmødte kan stille op.

– Efter valget er selve valgcaféen slut, og der afholdes et konstituerende møde i det nye Integrationsråd.

Forfatter

Related posts

Top