Valgren sender hilsen fra sygesengen

Den 30-årige cykelrytter Michael Valgren fra Østerild styrtede voldsomt på en nedkørsel i et fransk etapeløb for nyligt.

Styrtet kostede ham ikke alene et bækkenbrud, et skadet knæ og en hofte der gik af led – det kostede ham også deltagelsen i Tour de France, der starter ud i Danmark den 1. juli.

Omstændighederne til trods fejler humøret ikke noget hos thyboen, der nu sender en hilsen fra sin sygeseng på hospitalet i Frankrig.

– Tak for alle beskederne. Jeg kan ikke beskrive, hvor dejligt det er at have så mange venner rundt omkring. Her er jeg. Stadig i live og forsøger at forblive positiv, indleder Michael Valgren sit opslag på Instagram.

Han skriver samtidig, at han savner sin familie:

– I morgen (onsdag, red.) kan jeg forhåbentlig tage hjem til Nice og se dem og få en operation overstået. Derefter venter et længere genoptræningsforløb, skriver Michael Valgren, der også benytter lejligheden til at ønske sin holdkammerater held og lykke med Tour de France:

– Nyd Danmark og vind nogle etaper.

Arkivfoto: Thyfotografi.dk

Forfatter

Related posts

Top