Cykelrytteren Michael Valgren fra Østerild var hurtigst af alle, da den italienske klassiker Giro della Toscana i dag blev afviklet.
Thyboen var godt kørende på hele etapen, og med 14 kilometer tilbage satte han sit afgørende angreb ind.
Han var på forhånd udråbt som en af favoritterne til sejren, og skuffede altså ikke.
– Jeg er ikke en rigtig bjergrytter, så jeg måtte gå dybt for at vinde. Men jeg kender stigningen rigtig godt, fordi jeg har boet i Luca et år, og jeg kan godt lide stigningen, så det var fedt at køre den i dag, siger Michael Valgren i vinderinterviewet efter etapen. Det skriver TV2.
Valgren er den første danske vinder af det italienske løb.
Senest, 29-årige Valgren kørte først over målstregen, var da han vandt Amstel Gold Race i maj 2018. Sejren i Toscana er hans syvende som professionel. Det skriver Ritzau.
– For mig var dette et hårdere løb end Amstel Gold Race, siger Valgren i det officielle presseinterview efter sejren.
Arkivfoto: Thyfotografi.dk